Dømt: ‘Dovne Robert’ skal i fængsel

 

Manden, der i medierne er blevet kendt som Dovne Robert, skal en tur i fængsel.

9. januar var Robert Nielsen en tur i Københavns Byret, hvor han blev idømt tre måneders fængsel for handel med hash. Det fremgår af en domsudskrift fra 9. januar, som B.T. har fået aktindsigt i.

Robert Nielsen blev i 2012 landskendt, da han i medierne erklærede, at han hellere ville leve af kontanthjælp end tage et kedeligt, lavtlønnet arbejde.

Siden har Robert Nielsen været med i Robinson-ekspeditionen på TV3, og i perioder har han også arbejdet som gulvsliber.
Robert Nielsen er kendt i medierne som Dovne Robert. (Foto: Martin Sylvest Andersen/Scanpix 2012) Robert Nielsen er kendt i medierne som Dovne Robert. (Foto: Martin Sylvest Andersen/Scanpix 2012) Robert Nielsen er kendt i medierne som Dovne Robert. (Foto: Martin Sylvest Andersen/Scanpix 2012) Foto: Martin Sylvest Andersen Vis mere

Robert Nielsen er kendt i medierne som Dovne Robert. (Foto: Martin Sylvest Andersen/Scanpix 2012) Foto: Martin Sylvest Andersen
Nu kan han også skrive ‘pusher’ på sit cv.

Lønnen og arbejdsvilkårene som hashpusher er åbenbart så attraktive, at Robert Nielsen ad flere omgange har arbejdet i Christianias berømte og berygtede hashgade – i folkemunde kaldet Pusherstreet.

I efteråret 2018 blev han to gange taget på fersk gerning af politiet, mens han var i færd med at sælge fjolletobak på fristaden.

Første gang var om aftenen tirsdag 2. oktober.
Hash, skunk og pot i en bod på Pusherstreet på Christiania. Hash, skunk og pot i en bod på Pusherstreet på Christiania. Hash, skunk og pot i en bod på Pusherstreet på Christiania. Foto: Sofie Mathiassen Vis mere

Hash, skunk og pot i en bod på Pusherstreet på Christiania. Foto: Sofie Mathiassen
Ved 20.30-tiden blev han taget i at være i besiddelse af 195 gram hash, 35 almindelige joints, 17 store joints, 155 gram skunk og 57 gram hashmix. Forinden havde han solgt ikke under 91,4 gram hash til forskellige købere, hvilket havde indbragt ham 4.597 kr., som han var i besiddelse af ved anholdelsen.

Anholdelsen udløste i første omgang et forbud mod at opholde sig på Christiania, men det forbud brød Dovne Robert allerede 24. oktober, hvor politiet traf ham på det centrale Christiania.

Mandag 19. november blev Dovne Robert anholdt igen. Under en stor politiaktion så betjente ham i hashbod 50, hvor han hurtigt pakkede det såkaldte bodklæde med hashprodukter sammen, da der blev råbt ‘ost’ – hashhandlernes kodeord for ‘politi’.

Betjentene så Robert Nielsen gemme bodklædet bag en spånplade ved spillestedet Operaen, men af sikkerhedsmæssige årsager blev han først anholdt 20 minutter senere.
Robert Nielsen har forklaret i retten, at han ejer en andelslejlighed og at han ryger hash hver dag. Det koster ham cirka 1.000 kroner om måneden. /ritzau/ (Mogens Flindt/POLFOTO/arkiv) Robert Nielsen har forklaret i retten, at han ejer en andelslejlighed og at han ryger hash hver dag. Det koster ham cirka 1.000 kroner om måneden. /ritzau/ (Mogens Flindt/POLFOTO/arkiv) Robert Nielsen har forklaret i retten, at han ejer en andelslejlighed og at han ryger hash hver dag. Det koster ham cirka 1.000 kroner om måneden. /ritzau/ (Mogens Flindt/POLFOTO/arkiv) Foto: FLINDT MOGENS Vis mere

Robert Nielsen har forklaret i retten, at han ejer en andelslejlighed og at han ryger hash hver dag. Det koster ham cirka 1.000 kroner om måneden. /ritzau/ (Mogens Flindt/POLFOTO/arkiv) Foto: FLINDT MOGENS
I bodklædet var der 242,7 gram hash, 90,4 gram skunk, 34 almindelige joints, en stor joint og fire hashkager. Robert Nielsen er derudover dømt for at have solgt mindst 49,4 gram hash for 2.470 kr. De penge havde han på sig ved anholdelsen.

Det kom ikke frem i retten, om det var Robert Nielsens egen hash, eller om han arbejder for en bagmand. I anklageskriftet skriver Københavns Politi dog, at lovovertrædelserne skete ‘som led i den organiserede hashhandel pa Christiania’.

Robert Nielsen erkendte sig blot skyldig i alle anklagerne.

Han forklarede, at han kommer jævnligt på Christiania, hvor han laver radio. Han erkendte at have overtrådt sit zoneforbud og at have solgt hash i Pusherstreet.
(ARKIV) Københavns Politi fjerner hashboder i Pusher Street i Christiania. (ARKIV) Københavns Politi fjerner hashboder i Pusher Street i Christiania. (ARKIV) Københavns Politi fjerner hashboder i Pusher Street i Christiania. Foto: Liselotte Sabroe Vis mere

(ARKIV) Københavns Politi fjerner hashboder i Pusher Street i Christiania. Foto: Liselotte Sabroe
Han gentog i retten, at det stadig er hans opfattelse, at han hellere vil have kontanthjælp end at udføre visse former for arbejde, men at han har i sinde at finde et arbejde.

Rettten idømte Robert Nielsen tre månders fængsel, men da han allerede havde siddet varetægtsfængslet i 50 dage, blev han løsladt. Reststraffen skal afsones på et senere tidspunkt.

»Jeg er godt tilfreds med dommen. Anklageren krævede fire til fem måneders straf, så det er fint med tre måneder,« siger Robert Nielsens advokat, Anders Roed.

B.T. har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Robert Nielsen selv.